Kontakt: k.kamedula@privat.dk
FDB Møbler
Designserie af Erik Ole Jørgensen
Tremmesofa-serien blev en af møbeldesigner Erik Ole Jørgensens største succeser hos FDB, da serien blev lanceret i 1970’erne.
Og succesen giver genklang den dag i dag som en umiddelbar genkendelig designklassiker, hvis kvaliteter er en tidløs repræsentant for dansk møbelarkitektur.
Den komfortable møbelserie udstråler design- og håndværksmæssig sikkerhed, og dens funktionelle design har en særlig lethed i formsproget. Serien er velegnet til mange private hjem og institutioner.
FDB Møbler producerer i dag tremmesofaen i to længder, J148 og J149, lænestolene J146 og J147 og foldestolen J138.
Foldestolen J138, der blev tegnet i 1978, blev relanceret i 2023. Stellet er i olieret eg, og sæde/ryg samt hynde er i 100 % hørlærred (Øko-Tex) i en naturfarvet beige nuance.
Stolen er designet sådan, at den kan foldes helt sammen, så den næsten intet fylder – et funktionelt møbel i raffineret dansk design.
Link til FDB møbler - designer Erik Ole Jørgensen
2023.
Relancering af foldestol i olieret eg og sæde/ryg i hørlærred. Designet af Erik Ole Jørgensen i 1978.




















